Thomas Cook er gået konkurs

Kend dine rettigheder

Det britiske flyselskab Thomas Cook UK PLC indgav 23. september konkursbegæring. Thomas Cook Scandinavia fortsatte med at flyve i nogen tid herefter, men i forbindelse med overgangen til nyt ejerskab 30. oktober blev Thomas Cook Scandinavia erklæret konkurs, og et nyt selskab blev oprettet under navnet Sunclass Airlines ApS. Det nye flyselskab overtager ikke gæld og krav fra Thomas Cook Scandinavia.

Din sag vil blive lukket

Da Thomas Cook Scandinavia nu har indgivet konkursbegæring, kan Flyforsinkelse.dk desværre ikke viderebehandle vores aktive sager mod flyselskabet. Alle sager mod Thomas Cook Airlines Scandinavia vil derfor blive afsluttet, hvilket beklageligvis betyder, at vores klienter mister den kompensation, de havde set frem til. Derudover vil der ingen økonomiske konsekvenser være for vores klienter, da Flyforsinkelse.dk dækker udgifterne til de igangværende retssager, der er mod Thomas Cook Airlines Scandinavia.

Administration af konkursboet

Konkursboet administreres af advokatfirmaet Kromann Reumert. På deres opfordring har vi tilsendt dem en samlet liste over krav mod Thomas Cook Airlines Scandinavia fra vores kunder. Advokatfirmaet understreger dog, at det er usandsynligt, at konkursboet vil imødekomme kravene. Vi forventer derfor ikke at kunne inddrive din kompensation fra konkursboet.

Kontakt til konkursboet

Ønsker du selv at forsøge at inddrive din retmæssige kompensation fra konkursboet, kan du indsende dit krav på hjemmesiden kromannreumert.com/konkursinfo.

Eventuelle spørgsmål vedrørende sager mod Thomas Cook UK PLC eller Thomas Cook Airlines Scandinavia kan rettes til vores kundeservice på tlf. 78 73 09 74.