Efter Corona: Har du problemer med din voucher?
d. 9. juni 2021
I forbindelse med Corona-pandemien har mange kunder accepteret at modtage en voucher i stedet for penge for deres ubrugte billetter.
Talrige passagerer modtog vouchers i forventning om, at de til enhver tid kunne bruge dem til fremtidige flyvninger uden problemer. Andre rejsende accepterede vouchers, da de ikke fik tilbudt kontanter af flyselskabet. Nogle passagerer har endda bevidst afstået fra at modtage kontanter med den gode hensigt at forhindre, at deres flyselskab udsættes for endnu større økonomiske byrder, end det allerede er tilfældet med den nuværende sundhedskrise.
Desværre har mange flypassagerer nu problemer med at indløse vouchers, fordi nogle rejsebureauer og flyselskaber gør indløsningen af vouchere unødigt vanskelig.
Vouchers fra de forskellige selskaber har mange forskellige udformninger, hvorfor der kan opstå en lang række problemer. I princippet ville en elektronisk rabatkupon være den bedste løsning: Når du køber en billet, vil du simpelthen være i stand til at indtaste voucherkoden og modtage rabatten.
Desværre har ikke alle agenturer og flyselskaber valgt denne kundevenlige løsning.
Kunder, der har accepteret en voucher, og nu prøver at bruge den til at købe en ny billet, opdager ofte, at det kan være vanskeligt at bruge sin voucher.
For eksempel:
· Nogle vouchers er begrænset med hensyn til hvordan de kan bruges, f.eks. kan de kun indløses på et begrænset antal destinationer eller i en begrænset tidsperiode.
· Der opkræves høje administrationsgebyrer, når en ny rejse betales med en voucher.
· Og nogle gange er priserne på de flyrejser, der købes med voucher, meget højere end prisen for den samme flyvning, når den betales kontant.
Heldigvis gør forbrugerbeskyttelseslove ofte denne form for adfærd ulovlig. Lovligheden afhænger som regel af lovgivningen i det land, hvor kunden bor.
Som passager kan du have ret til at returnere den voucher, du har modtaget, og i stedet få værdien udbetalt. I andre tilfælde kan du have ret til at gebyrer og andre ekstraomkostninger frafaldes eller refunderes.
Generelt synes brugen af vouchers til køb af billetter dog ofte at være en meget uigennemsigtig proces.
Vi fra Flyforsinkelse.dk kan hjælpe dig med at få dine penge udbetalt for voucheren eller dine gebyrer refunderet, og vi er klar til at tage kampen op med flyselskabet eller agenturet, hvis de nægter at gøre det.
Hvis du har brug for vores hjælp, kan du anmelde dit krav nedenfor og få en gratis evaluering af din sag.
Klik her for at anmelde dit krav:
Læs mere
Coronavirus: Dine rettigheder ved flyaflysning
Har du oplevet forsinkede fly på din rejse, så kan du få erstatning?