Sommer 2021: Hvor kan man rejse hen?

d. 15. juni 2021

 

 

Sommerferien står foran døren, og måske sidder du lige og overvejer, om du vil rejse, og – hvis ja – hvilken destination det så skulle blive.

Hvis ikke du har planlagt at holde sommerferie meget tidligt, skulle der fra juli eller august igen være nogle gode muligheder at finde fine rejsesteder i Europa, som er tilgængelige for dig som rejsemål.

Det kan være kompliceret at navigere rundt i de forskellige rejseregler, hvis man gerne vil rejse i vores udfordrende tidsperiode, og vi har derfor lavet en sammenstilling af nogle nyttige links, der kan hjælpe dig at finde netop de informationer, som er relevante for din personlige situation og planlagde feriedestination. Udenrigsministeriet letter muligheden for rejser til udlandet mere og mere, som kan ses på de ugentlige opdateringer af ministeriets hjemmeside.

Denne kan findes her: https://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/rejsevejledninger/

 

På skrivende stund fraråder ministeriet ikke mere rejser til Portugal, Polen, Tyskland, Luxembourg, Østrig, Italien, Kroation, Slovakiet, Rumænien, Bulgarien og Cypern. Hvis du gerne vil shoppe i Milano (Italien), spise pizza og italiensk is på stranden på den store italienske feriø Sardegna (Italien), eller rejse til Sunny Beach (Bulgarien) eller til Argarvekysten (Portugal), er dette måske en god nyhed til dig.

Desuden kan der være adgang  til enkelte regioner i et land.

I Spanien befinder mange af de populære feriemål sig i regioner, som er blevet ”genåbnet” (dvs. Udenrigsministeriet fraråder ikke mere at rejse derhen). Det gælder blandt andet store dele af Middelhavskysten og de Baleariske Øer (Mallorca, Ibiza, Menorca osv.), samt de Kanariske Øer i Atlanterhavet. Hvis du ikke kan undvære fransk baguette eller croissanter, så vil den franske middelhavsø Korsika være et yderligere alternativ for dig. Hvis disse destinationer lyder at være for varme til dig, og du hellere drømmer om at være iført en jakke og vandre i bjergene, mens du samtidigt kan spise god chokolade, så kan du glade dig over, at Schweiz nu igen er blevet mere tilgængelig, eftersom rejsen til de fleste af landets dele ikke mere frarådes. Foretrækker du en kombination af bjergeture og badeferie, så kunne nogle af de åbne regioner i Grækenland være gode løsninger for dig, fx halvøen Peloponnes mellem det Ægæiske og det Joniske Hav.

Som du kan se, er der allerede mange muligheder for alle os, som godt kan lide at rejse.

 

Dog er det vigtigt, at du altid undersøger du følgende tre spørgsmål:

  1. Giver Udenrigsministeriets rejsevejledninger udtryk for, at du ikke skal rejse til det pågældende land? (Hvis ja, er der så undtagelser for nogle af landets regioner?)
  2. Har det land, som du vil rejse til, indført nogle særlige regler eller restriktioner? Skal du fx. i karantæne, eller er der krav til en negativ corona test, måske allerede ved boarding på flyet. Vil en evt. karantæne foregå på specielle steder, og hvor store omkostninger vil der så være for dig? Vil du blive nødt til at tage selvbetalte corona-tests?
  3. Når du kommer tilbage fra din ferie, vil der så være krav fra de danske myndigheder, at du skal selvisoleres efter hjemkomst?

 

Desuden kan også dine konkrete ferieplaner have betydning for, om du skal gå mere i dybden med dine undersøgelser. Hvis fx. du skal rejse rundt i det land, som du besøger,  skal du være opmærksom på, at der kan være helt forskellige bestemmelser for et lands enkelte regioner. F.eks. i Thailand er landet er inddelt i gule, orange, røde og mørkerøde regioner. Ved indrejser til en gul region fra en rød eller mørkerød region kan der være krav om karantæne. I de gule regioner vil man logisk nok ikke så gerne have folk, som kommer fra mørkerøde regioner, og gerne vil rejse ind til det gule område.. Det er således ikke kun mellem landegrænser, hvor der kan opstå udfordringer

En mulighed for at finde frem til oplysninger, som du har brug for, når du planlægger dit ophold, er, at kontakte det hotel, som du har booket. Ofte er de informeret om de indrejseregler og regionale bestemmelser, der gælder i deres område.

Derudover kan du finde informationer her (specielt for Thailand):
https://www.tourismthailand.org/home

 

Generelt kan du finde mere om andre landes rejserestriktioner her:

https://travelbans.org/
Denne side giver en god overblik over rejserestriktioner i rigtig mange lande. Eftersom siden bliver opdateret meget ofte, er der gode chancer for at den er up-to-date, hvilket jo er vigtigt i en tid med regler, som ofte bliver tilpasset til den konkrete, aktuelle situation.

https://www.headout.com/global-travel-reopening-tracker/
God side, der henviser til de sider for hvert enkelt land, som har detaljeret opdateret info om restriktioner.

https://www.worldnomads.com/travel-safety
Denne side er lidt mere generel. Dog tilbyder den også mange sikkerhedsrelaterede oplysninger for en lang række lande: ikke kun med hensyn til corona, men også andre sikkerhedsmæssige informationer, som kan være nyttige og relevante.

 

Glem ikke at printe dine dokumenter ud, som bekræfter at du er vaccineret mod corona eller at du lige er blevet testet, eller allerede har overstået sygdommen. Hvis du rejser indenfor EU efter den 1. juli, kan du med fordel downloade og benytte den nye ”Coronapas-app”, som regeringen lige har lanceret. Du kan få appen gratis fra Apple App Store eller Google Play.

Vi håber, at ovenstående tips kan bidrage til at du får en god og behaglig ferie. Selv om vi har nævnt det før, vil vi gerne gentage, at det godt kan lade sig gøre at rejse i nuværende situation, bare du vælger din rejsedestination med omhu og selv sørger for, at du overholder myndighedernes krav – både de danske og dem på din feriemål.

Vi vil således ønske dig en rigtig god ferie, og vi ville være glade, hvis du havde lyst til skrive tilbage, måske for at dele nogle af dine rejseindtryk med andre, eller for at videregive nyttige tips, som kunne være til gavn for andre rejsende, som planlægger at holde ferie i samme land / region som dig.

Før du tager afsted, husk også at tjekke en ekstra gang, om din nuværende rejseforsikring er god nok til dine formål, eller om du har brug for yderligere dækning, så du er godt sikret mens du er afsted.

Husk også at tage dit blå sygesikringskort med, hvis du rejser indenfor EU, og venligst vær opmærsom på, at kortet skal bestilles 2-3 uger forinden.


Ha en god rejse, og rigtig god sommer. 

 

 

 

 

 

Læs mere

Coronavirus: Dine rettigheder ved flyaflysning