Var dit fly forsinket, aflyst eller overbooket?

Og var du mere end 3 timer forsinket?

Så kræv din ret til kompensation!

Flypassagerers rettigheder

På denne side kan du få et indblik i, hvad du har krav på, når dit fly er forsinket, aflyst eller overbooket. Du kan også prøve vores beregner, hvor du let kan se, om din forsinkede flyvning giver ret til erstatning – og hvor meget du er berettiget. Beregneren er gratis og kan på få minutter estimere, om du har ret til kompensation.

Gældende regler ved flyforsinkelse eller aflysning

Flypassagerers ret til kompensation er vedtaget i EU-forordningen 261/2004. Forordningen skal sikre, at du som flypassager har de samme rettigheder, uanset hvilket flyselskab du flyver med. Reglerne er komplekse, og Flyforsinkelse.dk kører løbende retssager mod flyselskaberne for yderligere at præcisere, hvilke omstændigheder der giver ret til kompensation.

Nedenfor får du et kort overblik over, hvad dine rettigheder som flypassager består af. Herunder kan du læse om:

Hvornår har du ret til kompensation?

Som udgangspunkt er det muligt at få økonomisk kompensation, hvis du ankommer minimum 2 eller 3 timer senere til din destination, som følge af:

  • Dit fly bliver aflyst

    Bliver dit fly aflyst, kan du som flypassager have ret til kompensation. Det afhænger af, hvad årsagen til aflysningen er, og hvornår flyselskabet annoncerer aflysningen.

    Du kan have ret til kompensation hvis flyselskabet annoncerer aflysningen under 7 dage før afgang, og du ankommer til din slutdestination senere end 2 timer efter først planlagt. Eller hvis flyselskabet melder aflysningen under 14 dage før afgang, og du ankommer senere end 4 timer efter forventet.

    Hvis du bliver omdirigeret, og du ankommer inden for nedenstående tidsrammer, kan flyselskabet nedsætte din kompensation med 50%:

    • under 2 timer efter forventet på en kort flyvning under 1.500 km
    • under 3 timer efter forventet på en flyvning på 1.500 – 3.500 km. eller inden for EU
    • under 4 timer efter forventet på en flyvning på over 3.500 km. uden for EU

    Ud over økonomisk kompensation, kan du også have ret til yderligere bistand i ventetiden. Det omfatter måltider og forfriskninger, telefonopkald eller e-mail, og hotel samt transport til hotel, hvis overnatning bliver nødvendig. 
  • Dit fly er forsinket

    Som flypassager kan du have ret til kompensation, hvis dit fly er tilstrækkeligt forsinket. Længden på forsinkelsen bedømmes ud fra, hvor meget senere end forventet du ankommer til din endelige destination. Samtidig har det også betydning, hvor langt din flyvning er. For at kunne kræve kompensation, skal du være:

    Over 3 timer forsinket på en flyvning på 0-3500 km eller
    Over 4 timer forsinket på en flyvning på over 3500 km fra eller til EU

    Hvorvidt vi kan kræve erstatning fra flyselskabet for dit forsinkede fly afhænger af årsagen til forsinkelsen. De mest hyppige årsager, der oftest berettiger dig til kompensation, er tekniske problemer eller sygdom hos besætning. Andre gange kan det være dårligt vejr eller strejker, der ligger til grund for forsinkelsen. Her er det kun i nogle tilfælde muligt at opnå kompensation. 
  • Dit fly er overbooket, og du bliver afvist ved boarding

    Passagerrettighederne gælder også, hvis du står i en situation, hvor dit fly er overbooket, og du som konsekvens bliver nægtet boarding. Dine rettigheder kan både indebære refusion af flybillettens pris, betalt mad og drikke, mens du venter på en ny afgang, og en økonomisk kompensation fra flyselskabet på op til 4.500 kr. pr. passager.

    Der er dog ikke tale om boardingafvisning, hvis afvisningen skyldes:

    • mangelfuld legitimation
    • mangelfuldt visum eller anden indrejsetilladelse
    • for sen check-in
    • du afvises grundet sikkerheds- eller helbredsmæssige årsager
    • du på anden måde ikke har overholdt flyselskabets vilkår og betingelser.
Hvorvidt du har ret til kompensation afhænger af årsagen til forsinkelsen. Rettighederne til økonomisk kompensation bortfalder således, hvis det er ekstraordinære omstændigheder, der er årsag til forsinkelsen.

Ekstraordinære omstændigheder

Du kan som flypassager opleve, at flyselskabet afviser dit krav på kompensation med den begrundelse, at forsinkelsen skyldes ekstraordinære omstændigheder – også kaldet force majeure.

Ekstraordinære omstændigheder ligger uden for flyselskabets kontrol. Derfor bortfalder din ret til kompensation i de tilfælde. Eksempler på ekstraordinære omstændigheder kan være:

  • dårligt vejr
  • naturkatastrofer
  • strejker (i nogle tilfælde)
  • terrortrusler
Ofte kan du også opleve at flyselskabet uberettiget afviser dit krav på kompensation med denne begrundelse. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at du ved forsinkelser, der skyldes problemer med flyet (fx. tekniske fejl), lasten eller besætningen, i mange tilfælde har krav på kompensation.

I Flyforsinkelse.dk ved vi, hvilke omstændigheder, der er ekstraordinære. Derfor kan vi fortælle dig, om du har ret til kompensation, og vi tager sagen i retten, når flyselskabet giver en grund, der ikke falder under de ekstraordinære omstændigheder.

Er du i tvivl? Se om du er berettiget til erstatning her

Hvor gælder reglerne?

Vi kan hjælpe dig med at opnå kompensation, når du har været forsinket på et fly til eller fra et af EU forordningens medlemslande.

EU forordningens medlemslande er alle lande i EU samt blandt andre: Norge, Island, Schweiz, det vestlige Balkan og Tyrkiet.  Se den fulde liste over lande dækket af EU forordningen her

Om du har ret til kompensation afhænger også af, hvilket flyselskab du rejser med på distancen. Her gælder reglerne for:

  • Afgang i medlemsland – ankomst i medlemsland: Alle flyselskaber
  • Afgang i medlemsland – ankomst uden for medlemsland: Alle flyselskaber
  • Afgang uden for medlemsland – ankomst i medlemsland: Flyselskaber baseret i medlemslande
Der kan også være tale om passagerrettigheder udenfor EU forordningens medlemslande, men disse fører normalt ikke til en økonomisk kompensation. 

Hvor meget har du ret til i kompensation?

Kompensationens størrelse er fastlagt efter, hvor langt du flyver, og hvor længe du er forsinket. Du kan være berettiget til:

250 Euro – hvis du er over 3 timer forsinket på en flyvning på 1.500 km. eller under.
400 Euro – hvis du er over 3 timer forsinket på en flyvning på 1.500-3.500 km. eller inden for EU
600 Euro – hvis du er over 4 timer forsinket på en flyvning på over 3.500 km. uden for EU.

I nogle tilfælde kan flyselskabet halvere kompensationen. Det gælder, hvis du eksempelvis er blevet varslet i god tid, og forsinkelsen ikke overstiger 4 timer.

Udgifter i ventetiden

Flypassagerer har som hovedregel ret til forplejning og to gratis telefonopkald eller e-mails efter to timers forsinkelse. Det gælder uanset hvad, der er årsag til forsinkelsen. Hvis din forsinkelse trækker ud, er flyselskabet forpligtet til at tilbyde at indkvartere dig på et hotel i ventetiden og betale transport til og fra lufthavnen.

Det er ikke altid flyselskaberne gør dig opmærksom på, at du også har krav på bistand i ventetiden. Sørg derfor for at gemme kvitteringer på de ekstraomkostninger, du har i din ventetid. Det kan vi i Flyforsinkelse.dk hjælpe dig med at få refunderet efterfølgende.