Græshoppesværm tvinger fly til nødlanding

d. 7. februar 2020

 

Det var et spektakulært syn, der mødte lufthavnspersonalet tidligere i år, da de tog imod et Boeing 737-700 fly fra Ethiopian Airlines. Flyet, der var afsted på en rute mellem Djibouti og Dire Dawa i det østlige Etiopien, måtte nødlande efter en episode, hvor græshopper var fløjet ind i motorerne.

Flyet var under indflyvning, da det fløj ind i en enorm sværm af græshopper. Mange af insekterne blev suget ind i flyets motorer, mens græshopperne også splattede ud på forruden og på næsen af flyet, som det kan ses på billedet længere nede i artiklen.

 

Måtte tørre forruden af med hånden

Græshoppesværmen lignede til forveksling først et voldsomt regnvejr, og piloten forsøgte at rengøre ruderne i cockpittet ved hjælp af flyets vinduesviskere, men det lykkedes ikke. Da ruderne stadig ikke var rene nok, måtte piloten åbne sidevinduet for at rense ruden med hånden. Herefter vendte flyet om for at gøre endnu et forsøg på landing.

Det samme skete dog ved andet landingsforsøg, hvor flyet igen blev ramt at den store græshoppesværm. I stedet for at gøre et tredje forsøg, måtte de opgive, og flyet blev omdirigeret til en anden lufthavn, Addis Ababa, hvor det landede sikkert omkring 90 minutter efter afgang fra Djibouti.

 

Flyet måtte blive på jorden i 11,5 timer for at blive rengjort og tjekket efter for skader. Det havde imidlertid ikke taget skade. Billede: On the Wings of Aviation.

 

Massive græshoppesværme hærger i Østafrika

Det var slet ikke så underligt, at flyet fløj ind i en græshoppesværm i Etiopien. Østafrika er nemlig i øjeblikket plaget af et voldsomt græshoppeangreb. FN’s koordinationskontor beskriver blandt andet, hvordan Kenya i januar blev ramt af en græshoppesværm på størrelse med 40 gange 60 km, hvilket er det værste angreb, Kenya har oplevet i 70 år. I Somalia har man erklæret undtagelsestilstand som følge af sværmende.

Synes du, at forsinkelser, der skyldes græshoppesværme, lyder bizart, så vil du måske blive endnu mere overrasket over, at der også findes lignende eksempler med en anden type insekter! I 2019 blev et Air India fly fra Kolkata til Agartala forsinket med 2,5 time, da en sværm af honningbier havde taget bo i et af vinduerne på flydækket. Bierne, der var flyttet ind i vinduespanelerne, blokerede for pilotens udsyn og måtte fjernes med en vandslange!

Kilde: Ekstra Bladet og The Aviation Herald

 

Andre nyheder

Gør som Jens Henrik og få din kompensation hurtigt!

Coronavirus: Er dit fly blevet aflyst?

5 tips til mere klimavenlige rejser

Er du på rette vej?

Denne hjemmeside bruger cookies
For at forbedre og tilpasse vores hjemmeside, service og annoncer, bruger vi cookies. Cookies bliver gemt i op til 12 måneder efter dit besøg og kan slettes i din browser.
Nødvendige cookies
Disse cookies bruges til at identificere dig som en unik bruger, når du indtaster data på hjemmesiden. De kan ikke fravælges og bliver gemt i max 1 time. Disse cookies kommer fra: flyforsinkelse.dk
Ydeevne- og funktionalitetscookies
For at huske brugerpræferencer, måle og forbedre ydeevnen af elementer på hjemmesiden og for at beskytte dit data fra uautoriseret adgang, bruger vi cookies. Disse cookies kommer fra: flyforsinkelse.dk, google.com, bing.com, facebook.com, trustpilot.com
Statistikcookies
For at måle antallet af brugere, interaktioner og varighed af besøg på hjemmesiden m.m., bruger vi cookies. Disse cookies kommer fra: flyforsinkelse.dk, google.com
Markedsføringscookies
For at kunne tilbyde relevant annoncering, bruger vi cookies til at koordinere vores annoncer på tværs af enheder, hjemmesider og browsere. Disse cookies kommer fra: google.com, googleadservices.com, doubleclick.net, bing.com, bat.bing.com, facebook.com